Nyt tag eller renovering af dit tag?
Taget er en de vigtigste konstruktioner på dit hus: Det er en del af den såkaldte klimaskærm, der holder regn og blæst ude og beskytter undertag og isolering. Dit hustag er af gode grunde særligt udsat for slitage fra vejr og vind. Nogle gange kan det betale sig at renovere et slidt tag. Andre gange skal der et helt nyt tag til. Særligt hvis du bygger om eller bygger til, kan det betale sig at investere i et helt nyt tag.
Hos Chr. & Kaj samarbejder vi med en række dygtige producenter af tag og tagmaterialer.
Siden 1960 har IBF Betonvarer beskæftiget sig med produktion og udvikling af betonvarer. Betontagstenene Vinge og Dobbelt-S er blandt IBF Betonvarers gennemprøvede og langtidsholdbare tagløsninger. IBF’s danskproducerede betontagsten er slutbehandlet med en robust overfladebehandling, der holder til det danske vejr.
Cembrits egenproducerede produkter anvendes først og fremmest til tagdækning og facadebeklædning. Blandt produkterne er eksklusive skifertagsten, der er velegnede til både nybyggeri og klassiske ældre ejendomme. Sortimentet omfatter også forskellige lette bølgeplader og tagplader af miljøvenlig fibercement, der ikke nødvendigvis kræver undertag.
Nibra keramiske tagsten er robuste og formstabile. Alle Nibra tagsten brændes af udvalgt ler fra de bedste lergrave i Europa. På Nordeuropas mest moderne tagstensfabrik presses leret under meget højt tryk inden brænding ved 1.100 grader. Den høje brændingstemperatur resulterer i keramiske tagsten med en meget høj hårdhed. Sammenholdt med et særdeles lavt fugtindhold resulterer denne proces i en formstabil og robust tagsten, der giver minimale vækstbetingelser for alger og mos.
Ståltagsløsninger fra Lindab er en miljørigtig og billig måde at få nyt energieffektivt tag på dit hus, dit sommerhus eller din garage, dit udhus eller din lade. Et isoleret ståltag larmer i øvrigt ikke mere end andre tagtyper, når det regner.
Monier laver blandt andet de helt klassiske vingeteglsten, der er meget udbredt i dansk byggeskik. Tegl er et rent naturmateriale, der er stærkt, holdbart og smukt.