Køkken og bad

Hjertet i din bolig

Nogle af de vigtigste rum i dit hus er køkkenet og badeværelserne. Det er ikke her, du opholder dig længst tid, men det er her, du for alvor mærker, hvordan innovative løsninger i gedigen kvalitet giver dig og din familie glæde og komfort hver eneste dag. Hos Chr. & Kaj A/S benytter vi os af en række gode leverandører af køkken og bad.

HTH kan noget, ingen andre kan. HTH kan lave dit flotte køkken og bad til priser, som passer alle – og samtidig give dig en unik, gratis rådgivning. Kvalitet, holdbarhed og miljøhensyn er nøglebegreber for HTH, der er certificeret af Dansk Indeklima Mærkning og benytter miljøvenlige og bæredygtige materialer.

Svane Køkkenets design og løsninger er præget af ønsket om at forstå og imødekomme kundernes behov. Svane Køkkenet har markedets største udvalg af forskellige bredder på skabe og skuffer, så dit køkken og bad skræddersys til netop dine behov. Svane Køkkenet er certificeret af Dansk Indeklima Mærkning og benytter miljøvenlige og bæredygtige materialer.

Uno form er et glimrende bevis på, at vi i Danmark kan noget med at forene visionær formgivning og gode håndværkstraditioner.

Tegnet i slutningen af 1960’erne af den danske autodidakte designer Arne Munch, er Uno form noget af det ypperste inden for originalt, dansk køkkendesign. Uno form stiller sig i rækken af danske møbelklassikere, der med banebrydende design har skabt forandring og tegnet profilen for dansk designkultur.